FLUGT

FLUGT er en stedspecifik lyd- og performanceinstallation under udvikling.
Gennem FLUGT udforsker vi den arketypiske fortælling om personlig flugt.
Flugt som begreb, flugt som det at flygte over landegrænser, eller flugten fra sig selv..

 

“Jeg er fucking ligeglad med flygtningekriser og flygtningepolitik – og det er jeg, fordi jeg ikke direkte har mulighed for at påvirke det samfund, jeg burde føle, jeg er en del af.
Den følelse i mig, genererer en afgrundsdyb apati. Og jeg tror desværre ikke, jeg er den eneste… Måske er det i virkeligheden det, der er den virkelige krise. Den lammende apati vi føler i forhold til alle de store problemstillinger der eksisterer i vores samfund og den verden, vi er en del af.
Virkeligheden er på en måde blevet så ulideligt virkelig, at vi bliver nødt til at flygte fra den, for at kunne leve med os selv. “

Eja Due, kunstnerisk leder af Teater BÆST.

Følg udviklingen af FLUGT på vores facebookside fra foråret 2019 og frem.
FLUGT har premiere primo august 2019, venue TBA.

Kreditering:

Koncept, iscenesætter og performer: Eja Due
Lydkoncept, komponist og performer: Tin Soheili
Lydkonsulent og tekniker: Janus Jensen
Installationskunstner og scenograf: Georg Jagunov
Regissør: Camilla Calundann
Dramaturg: Betina Rex
Producent: Sarah Sarina Rommedahl