Teater
Bæst

Teater Bæst afprøver grænserne for teatrets virkemidler og undersøger hvordan vi kan bygge en anden og mere intens overenskomst med publikum end den traditionelle.

“oplevelser starter i bussen”

Siden sommerferien har passagererne kunne møde en række kulturpersoner, som produceren Eloq, radiovært på 24syv Keith Lohse, og redaktør og aktivist Emma Holten, på de digitale reklameflader i Movias busser i hovedstadsområdet, Roskilde samt på de sociale medier. Videoerne er en del af Movias nye kultursatsning i samarbejde med mediehuset Soundvenue under konceptet: Soundvenue guider dig til kulturen, Movia bringer dig til kulturen.
Videoen her, omhandler et besøg hos Teater Bæst.

LYST#2

Performeren Eja Due inddrager sig selv i en gennemgribende undersøgelse af offentlighedens forståelse af, hvem den prostituerede er, og hvilke problematikker der eksisterer i den offentlige debat om “hende”. Eja involverer både sine egne erfaringer og sin research af emnet i dette forsøg på at nuancere debatten. For hvori består forskellene og lighederne egentlig mellem hende selv og en sexarbejder? Hvor stor betydning og konsekvens har det enkelte individs dvs. publikums holdninger for den generelle udskamning eller accept af luderen i vores samfund?

BATAILLE

Hvad kan Georges Batailles tænkning bidrage med i det post-faktuelle samfund? Spørgsmålet stilles af performeren Eja Due og koncertpianisten Eriko Makimura. Eriko Makimura og Eja Due tager favntag med Georges Batailles filosofiske tematikker gennem en række performative koncerter. I dialog med eksperter i erotik, filosofi og Bataille dykker de ned i hans univers.

Anmeldelse

 

“Hun ligger på gulvet og skriver. Hun er iført en smuk cremefarvet silkebluse og en sort plisseret nederdel. Hun er ung, smuk og tankefuld. Det er citater af den franske forfatter og filosof George Bataille, hun skriver ned på gulvet. Forinden har performeren, Eja Due spurgt sit publikum om, de har læst Bataille. Ingen svarer, så begynder Eja Due at fortælle om sit eget forhold til forfatterskabet. Hun har været optaget af Bataille i mange år og har læst flere af hans bøger mange gange. Hun akkompagneres af pianistinden Eriko Makimura.”

 

METTE GARFIELD, TEATER 1